Kommende koncerter og events i Kammerklubben

2016:

d. 2. marts kl. 21: SYNC sessions #5 præsenterer samarbejdet mellem sangerinde og sangskriver Ditte Rønn-Poulsen og den klassiske komponist Gunnar Karel Masson.

Entré 50 kr. i kontanter eller mobile pay.
Dørerne åbner kl. 20.30, hvor det vil være muligt at købe lidt at drikke.

 

d. 4. marts kl. 19-?: Kammerklubben fredagskoncert og bar: En uformel koncert hvor en række af Kammerklubbens musikere spiller musik, mens baren vil være åben for de tørstige halse.

Der er gratis adgang og musikken starter kl 19.00 og fortsætter til der ikke er flere indslag. Gratis adgang.

d. 26. april: releasekoncert - privat arr.

d. 30. april kl. 19.30: Kammerklubben inviterer vores naboer fra 2400 ind til Nabolagskoncert. Med ønsket om en stærk forbindelse til vores lokalmiljø, åbner Kammerklubben dørene op for en koncert, særligt tænkt for beboere i 2400 NV. Der vil blive spillet musik fra hjertet, præsenteret af dygtige musikere.

Der vil være bar med kaffe og alkohol i pausen og vi håber at publikum vil blive hængende efter koncerten og hygge sig en rum tid med os. Der er gratis adgang hvis vi må få din adresse (gadenavn og nr.) i NV, ellers entré 50 kr i kontanter eller mobile pay.

Skriv til kammerklubben@gmail.com hvis du ønsker at få en (eller flere) plads(er).

d. 1. september kl. 16: Kammerklubben fylder 1 år og det vil vi fejre med en stor grill, højt humør og sensommer drinks - og selvfølgelig en masse musik!